Derfor bør dit barn komme ud og engagere sig i naturen

Flere og flere børn i dag har mindre og mindre kontakt med den naturens verden. Og denne manglende oplevelse kan have en stor indvirkning på deres sundhed og udvikling.

Selv i kabel-tv, Nintendo, Facebook og YouTubes tidsalder gør det slet ingen skade, hvis man ved lidt om den naturlige verden udenfor skærmen og hoveddøren. Og hvis du og dit barn som følge heraf udvikler en kærlighed til naturen, kan det være, at I endda vil gå op i dens overlevelse, hvilket sandsynligvis ikke er en dårlig ting.

Men en samling af beviser begynder at pege på, at det ikke er så meget, hvad børnene ved om naturen, der er vigtigt, som hvad der sker med dem, når de er inaturen – og ikke kun i den, men i den alene, uden voksne. Respekterede læger, psykiatriske eksperter, pædagoger, sociologer begynder så småt at foreslå, at når børnene holder op med at gå ud i den naturlige verden, kan det påvirke ikke bare deres udvikling som individer, men samfundet som helhed.

Mere naturinteresse, men bag skærmen

Der er et paradoks her. Det lader til, at flere børn i dag er interesseret i den naturlige verden end nogensinde før. De ser det i TV’et, på YouTube, måske de besøger et naturreservat med deres familier. Men langt færre oplever det direkte, alene eller sammen med deres venner, og det er det, der tæller: Det handler om mere end naturen.

Vi tager ofte al naturen og dens skønheder, som vi har rundt omkring os lige udenfor døren, for givet, og vi tager os ikke tid til fuldt ud at værdsætte det. Men du kan måske selv huske, hvordan dine oplevelser med naturen og læren om nye steder fik dig til lære ting om dig selv og livet generelt, og om hvordan naturen er både rå og vidunderlig – og hvor skønt og ærligt, det er. Menneskets idéer om sikkerhed og retfærdighed er noget, som vi har skabt indenfor vores bymure. Derfor er det vigtigt at udsætte børn for naturen og verden omkring os. Børn er letpåvirkelige og søger altid selvopdagelse og uafhængighed. Ved at give dem mulighed for at opleve udendørs dannelse kan du hjælpe med at lære fra dig, hvor meget verden har at tilbyde os, og bl.a. skønheden i hvor lille ét menneske er i det store billede – og herved hvorfor vi bør være gode ved hinanden.

Lade dit barn prøve ’risikabel leg’

Vi har alle hørt, hvor lidt tid børn bruger udendørs i forhold til kun få årtier siden, og hvordan det fører til ting som fedme og adfærdsmæssige forstyrrelser.

Tilføj nu manglen på ’risikabel’ leg, et andet aspekt af vores børns liv, der er for mange er fjernet. Risikabel leg handler om at lege frit uden voksenkontrol og tage nogle risici, der kan indebære at skade sig selv. Det er en naturlig og positiv del af børns leg, der er afgørende for at lære at håndtere situationer og udvikle livsfærdigheder, som hvordan man styrer frygt og vrede, hvordan man prøver igen ved at gøre noget på en anderledes måde samt ganske enkelt respekt. Og fordi risikabel leg almindeligvis involverer klatring, balancering, hop fra højder og at hænge på hovedet, så er det også vigtigt for at udvikle motorkompetencer, balance, koordinering og kropsbevidsthed.

Men måske er en af ​​de vigtigste værdier, som udendørs dannelse har at tilbyde, den personlige udvikling, man kan opleve. Når man bliver udfordret, kan en person opleve en følelse af at have præsteret, af selvværd og af selvtillid. Ved at udvikle disse vigtige kvaliteter er et barn mere villig til at forsøge at gøre nye ting.

Dit barn vil udvikle sig

En anden merværdi, som udendørs læring kan give, er evnen til at skabe et barn, der lærer mere alsidigt. Da ikke alle er den samme type elev, er det vigtigt at tilbyde forskellige typer læringsmiljøer. Dette kan også hjælpe børn med at hungre efter fortsat, ​​livslang læring.

Udendørs læringserfaringer har flere andre fordele. Fra at udvikle en større ansvarsfølelse til at lære at arbejde som et team, er der utrolig værdi for dit barn og deres udvikling. Egenskaber som hele samfundet som helhed vil nyde meget godt af.

Så husk for din egen samt dit barns skyld en gang imellem at trække i de mest slidstærke eller ældste støvler og kom ud og mærk skoven, søen, stranden eller markerne, og efterlad iPad’en derhjemme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.