Få din krop tilbage!

Gym

At give liv til et nyt, lille væsen må uden tvivl være et af livets største mirakler! Børn er en gave, og de er fantastiske hver og én! Hvad der er knap så fantastisk er til gengæld de skavanker, der ofte følger med en graviditet eller efter en fødsel. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre for at få din krop tilbage, så læs med her!

Ingen slankekure!

Efter at have sat nyt liv i verden har du en helt ny form for forpligtelse. Du har nu ansvaret for en andens liv, og du skal derfor gøre dit for at holde dette lille væsen sundt og raskt. Det betyder, at du – så længe du ammer – ikke må gå på en decideret slankekur! Babyer har brug for masser af næring for at kunne vokse sig store og stærke, og det nytter derfor ikke noget at skære ned på dit eget indtag. Hvis du skal have energi i kroppen til at kunne give energi videre til en anden krop, er det altafgørende, at du selv får alle de proteiner, kulhydrater og vitaminer og mineraler, du har brug for! Naturligvis er det altid en god idé at holde sig til sunde og nærende madvarer som grøntsager og fiberholdige produkter, men at skære ned på det generelle energiindtag er altså ikke vejen frem! Til gengæld må du hellere end gerne motionere. Du kan gå lange ture med barnevognen eller lave øvelser derhjemme på gulvet, imens guldklumpen ligger på sit tæppe og putter, men en slankekur er ikke løsningen!

Træn mave og bryst

Mange oplever, at brysterne kan hænge lidt mere end ønsket efter en graviditet, og her kommer træning igen ind i billedet. Brysternes nye tyngde skyldes nogle af de forandringer, de gennemgår i forbindelse med selve graviditeten samt amningen. Disse forandringer sætter sit præg på brystpartiet, som for nogle desværre kan genere længe efter. Selve barmen kan du ikke træne, da den består af fedtvæv og kirtler, men du kan træne musklerne som ligger under brysterne, hvilket kan være med til at stramme brysterne en smule op. Ud over at brysterne kan hænge lidt ekstra, kan også maven virke stor og slasket efter en fødsel. Både livmoderen, musklerne og maveskindet trækker sig automatisk sammen igen efter fødslen, men derfor kan der stadig godt være brug for lidt hjælp udefra. Når først din bækkenbund har fået sin styrke tilbage, kan du gå i gang med diverse maveøvelser, som strammer musklerne op. De helt klassiske mavebøjninger samt skrå mavebøjninger kan gøre underværker for både de hårdtarbejdende mavemuskler og for maveskindet!

Få bugt med karsprængninger

Ud over hængende bryster og mave kan karsprængninger være en af de skavanker, der følger med en graviditet. Som hovedregel er karsprængninger ikke farlige, men de kan være voldsomt irriterende! De små misfarvede områder på benene kan oftest ikke mærkes, men er derimod et kosmetisk problem, som mange har svært ved at forene sig med. Karsprængninger og åreknuder går ofte hånd i hånd, og faktisk har begge dele det med at forværres med tiden, så det er med at komme af med dem hurtigst muligt! Ingen af delene forsvinder desværre af sig selv, men der er heldigvis professionel hjælp at hente! Med mikroinjektioner direkte i karsprængningerne kan du komme de sejlivede misfarvninger til livs en gang for alle, og du vil igen kunne vise dine lækre stænger frem i en kort kjole som den hot mama, du er! Hvis du vil af med dine karsprængninger, så læs mere på Varix.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.