Den store legetæppetest – stimuler din baby og få frie hænder

For langt de fleste er det er få et barn deres livs største omvæltning. Én ting er dette nye, lillebitte menneske, som pludselig eksisterer i ens liv. Noget andet er al den tid, som man før brugte på sig selv, sine venner, sit arbejde, sin yndlingsserie eller sin hobby, som man nu – i hvert fald i babyens første levemåneder – bruger på babyen alene.

Med en baby kommer også tusindvis af spørgsmål og spekulationer, og ét af dem kan være, hvordan man egentlig stimulerer og underholder sit barn bedst muligt, og svaret på dette spørgsmål kan være et aktivitetstæppe eller et legetæppe; kært barn har mange navne. For mange kan et legetæppe nemlig blive yderst kært, fordi det ikke blot underholder og stimulerer barnet – det giver nemlig også forældrene et øjebliks frie hænder, hvilket er ret kærkomment i sig selv.

Med denne test af legetæpper giver vi et overskueligt overblik over de forskellige legetæpper og aktivitetstæpper på markedet.

Freds World Aktivitetsstativ – Sky

Find produktet her.

Kan købes hos kids-world.dk til 899,95 DKK.

Dette aktivitetstæppe med de flotte farver og motiver er lavet i samarbejde med Cecilie Hother, som er kendt fra TV, og designet er inspireret af historierne om Store Sky og Lille Sky.

Underlaget, som babyen ligger på, er vatteret og har desuden en tyk kant hele vejen rundt, som forhindrer barnet i at rulle ud over tæppet. Selve printet er af jorden med forskellige dyr, der repræsenterer forskellige lande, og som tidligt i barnets liv vil vække genkendelse; eksempelvis giraf, isbjørn, tiger og løve. For at stimulere barnet knitrer nogle af dyrene, når man rører ved dem, mens man i andre tilfælde selv skal finde dyrene i en lomme eller under en velcrolukning. På den måde henvender tæppet sig både til helt små børn, som primært kan ”betjene” de knitrende dyr, og til lidt større børn med bedre finmotorik i fingrene, og som selv kan finde de gemte dyr.

Selve stativet er lavet af et kraftigt materiale, som nemt kan sættes fast på tæppet med plastspænder. For oven samles delene med velcro, så det bliver stående stabilt. Der er også tænkt over, at man i en vis grad kommer til at flytte rundt på tæppet, og det er gjort nemt med de praktiske hanke. På stativet er der forskellige vedhæng; en måne med en klokke, som stimulerer barnets høresans, en farverig regnbue, stjerner, regndråber og en luftballon, som knitrer, når man rører ved den. Derudover er der også en sol med et spejl i midten, som er fast inventar på mange aktivitetstæpper, og med rette – mange børn synes, det er rigtig sjovt at kunne se sig selv i spejlet!

Diameteren på tæppet er 92 cm., så der er altså god plads til, at din baby kan ligge samt rulle rundt, når den tid kommer.

Kids-world.dk, som forhandler dette legetæppe, reklamerer både med gratis og hurtig levering amt med muligheden for børnepengebetaling! Desuden har de 14 dages returret, hvis du mod forventning fortryder dit køb.

Done By Deer Aktivitetstæppe

Find produktet her.

Kan købes hos kids-world.dk til 799,95 DKK.

Er du på udkig efter et aktivitetstæppe, som ikke blot stimulerer og underholder din baby og giver dig frie hænder, men som også passer ind i et hjem uden så mange stærke farver? Så er dette quiltede tæppe fra Done By Deer et rigtig godt bud! Det er holdt i smukke, petroleumsblå og grå nuancer, og det kan altså ligge fremme i ethvert hjem uden at tiltrække sig alt for meget opmærksomhed.

Selve tæppet er meget blødt og tykt med quiltet mønster, og din baby ligger altså blødt og godt. Der medfølger 5 forskellige stykker aktivitetslegetøj; to bolde, en elefant, en krokodille og et spejl. Boldene har en behagelig ringe-lyd, når man bevæger dem, og elefanten har bjælder. Krokodillen knitrer, når man rører ved den, og din baby kan se sig selv i spejlet. Således stimulerer tæppet alle babyens sanser.

Stativet sættes fast nemt og hurtigt ved brug af velcro, og det kan let fjernes igen, så tæppet også kan bruges alene. Ydermere har stativet plads til flere end de 5 stykker legetøj, som følger med, og man kan derfor nemt supplere med andre vedhæng. Diameteren på tæppet er 90 cm. og det fylder altså ikke meget. Bor man småt, kan det nemt slås sammen efter brug.

Kids-world.dk forhandler ligeledes dette tæppe, og de samme gode services som ved forrige model gør sig også gældende her.

Playgro Ball Playnest

Find produktet her.

Har du intet imod legetøj i alle regnbuens farver, giver dette legetæppe fra Playgro i høj grad din baby mulighed for at føle, røre og mærke. Dette legetæppe har høje kanter, som kan foldes yderligere op, så de danner en rede, hvori dit barn kan ligge og lege med de medfølgende vedhæng og bolde, uden at tingene hele tiden triller væk – det er både en fordel for din baby og for dig selv.

Selve tæppet er farverigt og fyldt med billeder af de lettest genkendelige safaridyr som elefanten, løven, giraffen og zebraen. I kanten af tæppet er der en masse farverige bolde, som giver en ekstra dimension til din babys leg. På stativet, som også er fyldt med farver, hænger både stofdyr, rangler med små kugler, gummidyr samt et spejl. Alle vedhængene, stativet i sig selv og kanterne kan tages af, og tæppet kan bruges alene, hvis man ønsker det.

De medfølgende bolde samt de høje kanter er i høj grad det, som adskiller dette legetæppe fra de andre. Selv når barnet er ældre og egentlig ikke bruger sit legetæppe mere, kan reden være sjov at fylde med bolde og sidde i, og på den måde har tæppet altså en meget lang leve- og aktualitetstid.

Tiny Love Legetæppe – Under the Sea

Find produktet her.

Dette Tiny Love-legetæppe har en helt klassisk opbygning og udtryk, og denne specifikke model har et sjovt havtema med vand, sandslotte, krabber og fisk i mange flotte farver.

På stativet hænger både en rangle, en stofbog, en sjov måge, en krabbe med lyd samt spejlet, som er det helt gennemgående vedhæng for alle legetæpperne. Ønsker man at bruge tæppet uden stativet, kan dette nemt tages af og gemmes væk – bøjlerne fylder ingenting, er bøjelige og kan opbevares alle steder.

Tæppet måler 80*80 cm., og lyd-vedhængene bruger 3 LR44-knapbatterier, som skal købes separat.

Som det gjorde sig gældende ved den forrige model, er dette tæppe heller ikke ret tykt, hvorfor det også her kan være en fordel at lægge tæppet ovenpå et andet tæppe eller et skumgulv.

Babygear, som forhandler legetæppet, har gratis fragt, hurtig levering, så det er bare med at få handlet dit legetæppe ind her, hvis du står og mangler et til den lille energibombe.

Lamaze – 360° dreje- og legetæppe

Find produktet her.

Noget af det, som man som forældre tit er bekymrede for og optagede af, er, om ens baby ligger nok på maven og træner sine ryg- og nakkemuskler. For én ting er musklerne på bagsiden af kroppen, som er yderst vigtige at få trænet, noget andet er, at man meget gerne skal undgå, at ens baby får et fladt baghoved. Til at imødekomme disse forskellige ting har Lamaze lagt mange gode tanker i dette legetæppe, som adskiller sig fra testens øvrige på flere måder.

Først og fremmest har tæppet en såkaldt drejesokkel i midten, hvor babyen kan ligge på og dreje rundt og udforske tæppets forskellige dele. Tæppet kan også bruges uden soklen, og på den måde kan babyen bevæge sig frit rundt på tæppet og undersøge dets mange lyde og strukturer. Med til tæppet hører desuden sjove vedhæng i flotte farver og med forskellige stimulerende funktioner.

Babygear.dk, som forhandler dette legetæppe, reklamerer med en altid gratis levering, og hvis man bestiller sine varer inden klokken 16, afsender de dem endda samme dag! Det kan næsten ikke gøres meget hurtigere.

Gode råd i forbindelse med købet af dit nye legetæppe

Nu har vi været igennem alle testens 6 bud på dit og din babys nye legetæppe, og der er noget for enhver smag. Fælles for dem er dog, at det kan være nyttigt at have følgende råd med sig i baghovedet, når man investerer i sit nye legetæppe.

Ekstra underlag

Som det fremgik i gennemgangen af de forskellige legetæpper, er der tykke og bløde modeller, og der er modeller uden så meget vattering i selve tæppet. Forelsker du dig i ét af de tæpper, som ikke er så tykke i sig selv, kan det være en rigtig god idé enten at lægge et tykt vattæppe eller et såkaldt skumgulv under legetæppet. Begge typer af underlag kommer i mange forskellige varianter og til vidt forskellige priser, og det er naturligvis helt op til dig, hvad du hælder mest til. Et skumgulv er eksempelvis godt på den måde, at det kan ligge på gulvet fast og agere base for al din babys legetøj. Derudover er det skridsikkert, og det hjælper dermed din baby til at øve sine møffe- og kravlebevægelser meget bedre, end et tæppe eller et glat trægulv gør. Har du et vattæppe i forvejen, er dette også en rigtig god løsning på problemet.

Kan det vaskes?

Et af de spørgsmål, som man som forælder typisk stiller forud for sine indkøb, er, om ting kan vaskes. Babyer gylper, savler, tisser og hvad der er værre som bekendt, og derfor er det altid en god idé at sikre sig, at ens nyindkøb kan vaskes – og særligt noget som et legetæppe, hvor babyen ligger rigtig meget.

Husk batterier

I nogle af testens legetæpper fulgte der redskaber med lyd og lys med, og til disse skal man jo bruge batterier. Husk derfor at sikre dig, om batterierne følger med, eller om de skal tilkøbes separat! Der er ikke noget så irriterende som ikke at kunne tage sine ting i brug med det samme, fordi man mangler batterier.

Pude til din nyfødte

Påtænker du at tage dit nye legetæppe i brug tidligt i din babys liv, kan det være en god idé at overveje, om du vil tilkøbe en ergonomisk babypude, som din baby kan ligge på. Når babyer er helt små, ligger de meget på ryggen, hvilket kan være rigtig stimulerende for dem at gøre på et legetæppe. Det, man dog skal være opmærksom på, mens babyen er så lille, er, at den ikke selv kan rulle, så man skal skåne baghovedet. Det kan man blandt andet gøre med en ergonomisk babypude, som slet og ret fungerer som en pude med en fordybning til hovedet, som gør, at din baby ikke ligger direkte på tæppet med baghovedet. Køber du sådan en, kan det naturligvis også bruges i mange andre situationer end blot legetæppet.

God jagt!

Med alle testens 6 legetæpper samt vores gode råd bag os er det ved at være tid til, at du skal beslutte dig for, hvilket legetæppe du vil klikke hjem. Du har i hvert fald fået gode forudsætninger for at kunne beslutte det!

Er du eksempelvis ude efter et legetæppe uden alt for skarpe farver, men som i stedet blender ind med farverne i den eksisterende indretning, er Done By Deer-tæppet måske noget for dig, og modellen er tilmed lavet i andre rolige farver end den petroleumsblå. Ønsker du at give din baby masser af musik og lyd, kan Fippla-modellen med fodpianoet meget vel være legetæppet for dig. Både de sjove og stimulerende vedhæng til stativet samt selve pianoet i bunden af legetæppet giver en ekstra dimension til fænomenet legetæppe.

Er du mere til tanken om, at dit nye legetæppe er designet med henblik på at styrke din babys ryg og nakke, samtidig med at han/hun udforsker og bliver stimuleret? I så fald er tæppet fra Lamaze et rigtig godt bud!

Playgro-modellen adskilte sig fra de andre modeller på grund af det faktum, at tæppet kunne laves om til en rede ved hjælp af de høje sider rundt om tæppet. Med til tæppet hører ydermere en række farverige bolde, som dit barn kan lege med inde i reden, uden at du skal rende rundt og samle dem op hele tiden.

Markedet for legetæpper er rigtig stort, og de enkelte tæpper varierer meget. Vi tør næsten love, at der er ét derude, som passer lige præcis til dig og dine behov. Måske findes dit nye tæppe blandt testens 6 tæpper? Uanset hvad ønskes du og din baby god leg!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.