Lige fra at barnet bliver født og gennem hele opvæksten, er stimulering og læring essentielt for at opnå den bedste udvikling. Der findes en masse legetøj, der netop er beregnet til at stimulere børn og deres læring, men udviklingen er meget mere end det. Børn bliver påvirket af alting og alle slags farver, former og lyde. Derfor er det en god ide at tænke stimulering og læring ind på børneværelset, hvor barnet forhåbentlig kommer til at bruge mange timer.
Brug farvepsykologi
Allerede som spæd bliver barnet påvirket og stimuleret af farver. Hvis du skal indrette et værelse til dit nyfødte barn, bør du undgå alt for varme og stærke farver, da dette siges at kunne overstimulere små babyer. I dette tilfælde vil det være bedre med mere sarte og køligere nuancer.
Hvis du derimod har et ældre barn, kan det faktisk være en god ide med de mere stærke farver. På dette tidspunkt af barnets alder vil disse farver i stedet stimulere interaktion og kommunikation. Hvis barnet synes om den gullige farve, kan det være oplagt at bruge denne farve, da gul menes både at stimulere koncentrationsevnen og hukommelsen.
Hvis du synes, at et fuldstændigt gult værelse er i overkanten, kan det også være en god ide at male mindre motiver på væggene. Når barnet er lille er simple striber i forskellige kontrastfarver en fantastisk måde at få stimuleret den visuelle udvikling på.
Møblering af børneværelse
Som udgangspunkt er al leg læring og stimulering for barnet. Derfor er legetøj uundværligt på børneværelset, men det kan også være en god ide at lave et kreativt hjørne. Det kan eksempelvis bestå af et rundt bord med stole omkring, hvilket vil være oplagt til det barn, der ofte har venner med hjem.
En anden løsning er et almindeligt skrivebord og en god kontorstol til børn. Hvis barnet sidder mange timer på sin kontorstol, er det vigtigt at sørge for, at der ikke opstår tidlige skader. Klikherog få mere information om forskellige kontorstole til børn. En god kontorstol til børn kan desuden holde i mange år.
Uanset hvilket kreativt hjørne, der passer bedst til dit barn, vil plakater, små personlige nipsting og masser af farver på eller omkring bordet være gode inspirationskilder til dit barn. I dette hjørne er der god mulighed for at få dit barns personlighed frem.
Glem ikke hyggen
Hyggen på et børneværelse må ikke overskygges af læring, stimulering og udvikling. Hyggen er det, der er med til at skabe tryghed for barnet. Tryghed er en mindst lige så vigtig faktor, når det kommer til barnets udvikling.
Først og fremmest skal hyggen have personlige træk. Det kan eksempelvis være farver eller motiver. Bløde bamser er især en god ide, da disse både indeholder personlighed, kan inspirere til leg og fantasi samt bruges til hygge. Tæpper, der ligger på gulvet i barnets yndlingsfarver, vil med sikkerhed give en fornemmelse af tryghed og personlighed.
Hvis der er plads, vil en lille lænestol med en plaid helt sikkert også give en følelse af hygge og tryghed. Her kan barnet sidde og tegne, få læst en historie eller se TV.